Få tilladelsen på plads. Uden en licens skal I spørge om lov før hver prompt, download eller kopi
Hvad må medarbejderne – med og uden licens*
| Dækning | Uden licens | Med licens |
|---|---|---|
| Prompt eller upload beskyttet tekstmateriale i virksomhedens interne, lukkede it-miljø. | Ikke dækket | Dækket |
| Prompt eller upload beskyttet tekstmateriale til virksomhedens egne, specialiserede chatbots i et internt, lukket it-miljø. | Ikke dækket | Dækket |
| Copy-paste eller indsæt screenshots fra beskyttet tekstmateriale i dine præsentationer. | Ikke dækket | Dækket |
| Download og gem beskyttet tekstmateriale i virksomhedens interne, lukkede it-miljø. | Ikke dækket | Dækket |
| Skan og fotokopier tekstmateriale fra fx fagmagasiner, antologier og bøger. | Ikke dækket | Dækket |
| Download, print og gem rapporter, analyser og andet tekstmateriale fra internettet. | Ikke dækket | Dækket |
| Del beskyttet tekstmateriale internt i virksomheden samt med enkelte, eksterne samarbejdspartnere. | Ikke dækket | Dækket |
| Licensen dækker ikke nogen former for ekstern offentliggørelse fx på SoMe, websites eller i nyhedsbreve. Offentlig brug kræver altid særskilt tilladelse fra de aktuelle rettighedshavere bag et materiale. | Ikke dækket | Ikke dækket |
* Særligt for aviser: Licensen dækker print og fotokopi af både trykte og online avisartikler. Avisartikler må ikke digitalkopieres eller deles digitalt – dvs. ingen skanning, screenshots, downloads, copy-paste eller brug i AI-værktøjer.
Med Licens
Med en FairLicens sikrer I jer lovlig adgang til at bruge uddrag af andres beskyttede tekstmateriale på en lang række platforme og i mange forskellige brugsscenarier. Tekst & Node er ejet af de rettighedshavere, der skriver og udgiver tekster, og kan derfor give jer én samlet tilladelse til brug af ophavsretligt beskyttet tekstmateriale. Både digitalt, på papir og i AI-værktøjer.
Uden Licens
Uden en FairLicens må I kun bruge andres beskyttede tekstmateriale, hvis I spørger om tilladelse hver eneste gang, I skal bruge et nyt materiale. Også hvis I skal bruge tekster, der ligger frit tilgængeligt på internettet. Tilladelsen skal søges hos hver enkelt skribent, forsker, forfatter og udgiver – hver gang I skal bruge en ny tekst.
Licensbetingelser
FairLicens giver mulighed for at bruge uddrag af beskyttet tekstmateriale – så længe I holder jer inden for en række betingelser, og så længe I kopierer fra et lovligt forlæg. Nedenfor kan I se de fulde licensbetingelser samt klikke jer ind på de forskellige områder, som licensen giver lovlig adgang til.
Rammer for brug
Prisen for licensen
FairLicens tegnes for hele virksomheden, så alle medarbejdere er dækket. Den årlige pris er baseret på antal FTE (Årsværk) samt jeres branchekode fra virk.dk. Det betyder, at I får en pris, der afspejler virksomhedens sammensætning og behov.
Prisen for en kontorvirksomhed er årligt 72 kr. pr. årsværk (ekskl. moms), mens prisen for en produktionsvirksomhed er 36 kr. pr. årsværk (ekskl. moms).



