Techtopia: Krænker du ophavsretten med AI?

Tekst & Nodes COO, Stefan Eland Kristensen, og seniorkonsulent, Kris Kjær Nielsen, har medvirket i podcasten TechTopia, hvor de taler om vigtigheden af at sikre juridisk og ophavsretlig compliance i brugen af AI-værktøjer på danske arbejdspladser.

TechTopia er en ugentlig podcast om mennesker og teknologi, som udgives af IDA. I dette afsnit stiller værten, Henrik Føhns, spørgsmålet: ’Krænker du ophavsretten med AI?’ og taler med Tekst & Node om vores nye undersøgelse, som giver indsigt i, hvordan AI bruges på de danske arbejdspladser.

Lyt med, når Kris Kjær Nielsen og Stefan Eland Kristensen uddyber undersøgelsens resultater, der afdækker, at ophavsret er en blind vinkel for danske medarbejdere, når de prompter og uploader tekstmateriale til AI-værktøjer. Virksomhederne bør fokusere på ophavsret i deres AI-strategi, for det er ikke lovligt at anvende andres materiale i forbindelse med sit arbejde uden at få tilladelse først eller have licenserne på plads.